Shakespeare og det guddommelige
– menneskenaturen i dramaet
25. oktober kl. 19.30 på Valby Bibliotek
Niels Brunse, forfatter og oversætter
Begrebet etik står i nær forbindelse med begrebet konflikt. At ”handle ret” forudsætter, at man har flere valgmuligheder, og disse vil ofte være i konflikt med hinanden. Når den vel største dramatiker i verdenslitteraturen, William Shakespeare, er relevant i den forbindelse, skyldes det, at konflikt udgør selve motoren i dramatikken. Niels Brunse, der igennem mange år har oversat Shakespeare, vil fortælle om hvordan konflikter håndteres i både de tragiske og de komiske skuespil. Og om hvordan spørgsmålet om den ”rette handling” hele tiden dukker op på både tankevækkende og overraskende måder.