25. februar kl. 19.30 i Timotheuskirken
Naser Khader
Senior Fellow ved Hudson Institute i Washington
Muhammedkrisen har haft stor betydning for ytringsfriheden, men den har også bragt ny fokus på islam og kristendom. For den, der står med et ben i begge lejre, må en sådan begivenhed nødvendigvis føre til nye tanker om den religiøse identitet og religionernes forhold til det moderne, demokratiske samfund. Gennem krisen er vi blevet bevidste om betydningen af tolerance, frihed og lighed, men at alle mennesker er lige betyder jo ikke, at alle værdier er lige. Det er uundgåeligt, at fundamentalistiske kulturer vil støde sammen med demokratiske, og i et sådan sammenstød må man tage kampen op. I en stærk tro på, at meget kan forandres.