Kierkegaard og lykken
14. maj kl. 19.30 i Margrethekirken
Sørine Gotfredsen, journalist, forfatter og præst.
Søren Kierkegaard opfattes ofte som en tungsindig mand, og det var han også. Men det betyder ikke, at han ikke forstod sig på lykke. Tværtimod. Kierkegaard oplevede sine egne øjeblikke af lykke, og gjorde sig desuden dybe tanker om glæden som en tilstand, man især opnår gennem følelsen af taknemmelighed over alt, man bliver givet. Glæden er altså noget, man modtager gennem erkendelsen af ikke at skulle skabe alting selv, og for Søren Kierkegaard er det afgørende, at lykkefølelsen ikke nærmer sig det selviscenesættende. Kierkegaards syn på glæden og livsopfyldelsen udgør således en særdeles vigtig kommentar til den danske dyrkelse af lykke i dag.
Billetter kan reserveres fra den 21. april